menu

Hurtig og effektiv plukning og sporing af
komponenter til kabelsamlinger

Casestudie

En producent af automatiserede robotter kan nu nemt spore hver af de komponenter, som bruges i kabelsamlinger til robotarme, ved hjælp af industrielle labels og en skræddersyet udgave af Scan og Udskriv-appen fra Brady. Effektiviteten af plukning af komponenter til kabelsamlinger på deres lager blev også forbedret markant.

Udfordringer: At forbedre effektiviteten af plukning og sporing af komponenter

En producent af automatiserede robotter ville forbedre effektiviteten af sporing og plukning af komponenter til kabelsamlinger til robotarme på deres lager. Vores kunde ville skille sig af med en forældet papirbaseret sporingsproces og ville have en effektiv indsamling af strømkabler, oliekabler, kontrolkabler og andre komponenter fra lageret til at lave en komplet kabelsamling til robotarme.

Løsninger: Trådløs udskrivning af labelkopier

Producenten af automatiserede robotter kontaktede Brady for at høre mere om den Scan og Udskriv-standardapp, som vi promoverer på vores websted. Grundlæggende kan Scan og Udskriv-appen bruges til at kopiere labels, og den er et fantastisk værktøj til sporing af komponenter, som indsamles fra større beholdere.

Efter at have analyseret arbejdspladsens behov sammen med vores kunde blev det hurtigt klart, at en brugertilpasset Scan og Udskriv-app kunne løse deres specifikke opmærkningsudfordringer optimalt. Hver gang der plukkes en komponent fra en beholder, scannes beholderens label nu. Scanningsdataene sendes til centrale systemer. Derfra sendes data trådløst tilbage til plukkerens transportable labelprinter, så der øjeblikkeligt kan udskrives en labelkopi. For at sikre sporbarheden på en hurtig og effektiv måde sættes labelkopier på komponenterne, så de svarer til labelen på den beholder, de er blevet hentet fra. Bradys eksperter inkluderede også en godkendelsesfunktion, som kan give en advarsel, hvis der plukkes en komponent, der ikke svarer til arbejdsordren.

Lagerarbejderne blev udstyret med den bærbare BradyPrinter M611-printer. Denne printer kan modtage data trådløst og udskrive dem på meget holdbare labels til industriel brug, som kan modstå en lang række produktionsprocesser. BradyPrinter M611 har ikke noget tastatur men kan i stedet bruges til at udskrive komplekse labels ved at bruge en hvilken som helst smartphone som grænseflade, eller også kan der udskrives labels automatisk via et ERP-system og wi-fi-netværk.

M611-printer

Resultater: Digital plukning og sporing af komponenter

Fagfolkene hos producenten af automatiserede robotter kan nu plukke komponenter fra deres lager på en mere effektiv måde og hurtigt opmærke dem med henblik på sporing. Hele processen foregår digitalt, hvilket giver yderligere muligheder for fremtidige effektivitetsforbedringer. For eksempel kunne der indføres automatisk genbestilling af komponenter med Bradys FlexTrak-lagerstyringssystem.