menu

Let labeludskrivning uden spild

Casestudy

Cable identification solutions
BradyPrinter i5300

Producenter af kabelsamlinger investerer mange timers faglært manuel arbejdskraft i at levere kompakte kabelsamlinger, som kunderne kan samle i store maskiner, køretøjer og elektroniske systemer. Arbejdskraft, ressourcer og tid administreres omhyggeligt for at forblive konkurrencedygtige. Opmærkningsprocessen for kabelsamlinger er ingen undtagelse.

Udfordringen: En effektiv og fleksibel opmærkningsløsning til kabelsamlinger

En producent af kabelsamlinger oplevede ineffektivitet og frustration i forbindelse med deres opmærkningsproces. Labels og ledningsmærker blev ikke altid udskrevet korrekt, udskrivningen var langsom, og man undgik så vidst muligt at skifte labelmateriale for at slippe for yderligere spild af materialer og tid. Virksomheden havde helt klart brug for en mere effektiv løsning til udskrivning af labels og ledningsmærker til opmærkning af terminaler, kabinetter til stik, kabler og ledninger i mange forskellige tykkelser, i overensstemmelse med forskellige specifikationer fra kunder inden for forskellige brancher.

Løsningen: Pålidelig labelopmærkning af kabelsamlinger uden spild

Brady Corporation har den perfekte opmærkningsløsning til producenter af kabelsamlinger. Den omfatter BradyPrinter i5300-industrilabelprinter, pålideligt og afprøvet materiale til labels og ledningsmærker samt intuitive Brady Workstation-apps til labeldesign.

BradyPrinter i5300-industrilabelprinter kan udskrive præcist og meget hurtigt på en lang række pålidelige labelmaterialer. Den udskriver dem alle sammen lige fra den første label uden spild, takket være en smart chip i alle labelforbrugsvarer, som er nemme at indføre, så den perfekte kalibrering og opsætning af printeren udføres automatisk. Med BradyPrinter i5300 kan brugere indføre en ny forbrugsvare og få de første labels udskrevet inden for 20 sekunder uden nogen manuel justering af sensor, varme eller udskrivningshastighed. Desuden har printeren et solidt design, som passer perfekt til industrielle miljøer, og den er nem at integrere i de fleste eksisterende arbejdsgange.

Labelmaterialer, som kan udskrives med BradyPrinter i5300, omfatter labels til kabler og ledninger, ledningsmærker, labels til panelkomponenter, forhøjede panellabels, labels til panelmærkeplader og labels til lysbueadvarsler. Alle labelmaterialer er blevet udformet og afprøvet og leveres på fejlsikre udskrivningsruller, lige til at indsætte, og kassetter med farvebånd i et design, som kun kan indsættes på den rigtige måde.

Det er let at designe labels til kabelsamlinger, som opfylder kundens specifikationer, med Brady Workstation-apps til labeldesign, som fungerer problemfrit sammen med BradyPrinter i5300. Labeldesigns kan være klar med blot et par klik, labeldata kan importeres fra eksisterende databaser, og brugere får besked, hvis et labeldesign ikke stemmer overens med det labelmateriale, der er indlæst i BradyPrinter i5300.

i5300-printer
kabelsamlinger

Resultater: Ingen spild af labels eller tid

Med BradyPrinter i5300-industrilabelprinter har producenter af kabelsamlinger en ting mindre at bekymre sig om. Systemet sørger for driftsikker udskrivning af pålidelige opmærkningslabels og ledningsmærker, og der kræves ingen kompliceret opsætning eller integration af arbejdsgang. BradyPrinter i5300 sparer værdifuld tid og udskriver hver label korrekt, fra den første til den sidste label i udskrivningskøen.