menu

Bedre fødevare- og medarbejdersikkerhed ved hjælp af rørmærker

Casestudie

Løsninger til sikkerhed på arbejdspladsen

Woodlands Dairy er en af de største producenter af langtidsholdbar mælk i Sydafrika og markedsfører deres produkter under varemærket FIRST CHOICE®. Virksomheden producerer også forskellige slags ost, smør, fløde, amasi (hvilket er en slags fermenteret mælk), vaniljesauce, mælk med forskellig smag, mælkebaserede desserter, dessertpynt og is.

Woodlands Dairy optimerede fødevaresikkerheden og sikkerheden på arbejdspladsen samt effektiviteten ved hjælp af holdbare labels og rørmærker, som overholder gældende krav.

Udfordringen: Holdbare og 100 % sikre rørmærker

Woodlands Dairy havde brug for en kvalitetsløsning til røropmærkning, som ikke falmede, når den blev udsat for varme, kulde og væsker. Frem for alt skulle løsningen være fri for giftstoffer og overholde gældende regler om fødevaresikkerhed til punkt og prikke.

Løsninger: Rørmærker og skilte, som overholder gældende regler, sidder godt fast og forbliver læselige

Brady besøgte Woodlands Dairy flere gange for at mødes med ledelsen og diskutere, hvordan opmærkningsløsninger kunne optimere fødevaresikkerheden, arbejdspladsens sikkerhed og driftens effektivitet.

Røropmærkning viste sig at være afgørende for arbejdspladsens sikkerhed, fordi den muliggør hurtig identifikation af eventuelle risici, som måtte være forbundet med et rørs skjulte indhold. Brady foreslog deres specialdesignede rørmærkematerialer til føde- og drikkevarebranchen, som overholder hygiejne- og sikkerhedskravene i lovgivningen for fødevaresikkerhed. De er lavet af ugiftige materialer, der sidder godt fast på rør, som udsættes for varme, kulde og væsker. Deres tryk og farvekode viser øjeblikkeligt medarbejderne de potentielle risici – på selve stedet – samt opfordrer til brug af det rette beskyttelsesudstyr og til at tage de relevante forholdsregler, inden man eksempelvis åbner en ventil.

Et afsnit af fabrikken var ved at blive opdateret, og Woodlands besluttede at implementere gulvopmærkning med det samme. Gulvopmærkning er en hjælp til at skabe et godt opmærket arbejdssted, som giver større effektivitet og sikkerhed. Brady tilbød deres meget holdbare ToughStripe-tape til gulvopmærkning. Tapen kan holde til intens fodtrafik og lettere køretøjstrafik, skal ikke tørre og afgiver – i modsætning til maling – ikke kemikalier eller dampe, som kan udgøre en risiko for fødevareproduktionen.

Woodlands Dairy bruger også kompakte, håndholdte BMP21-PLUS-labelprintere fra Brady til den løbende sikkerheds- og effektivitetsfremmende opmærkning på faciliteterne. BMP21-PLUS er ideel til opmærkning af kabler og komponenter, inklusive kontakter og sikringer på elpaneler. Tydelige, holdbare labels viser hurtigt, hvilken strømkreds hver sikring kontrollerer, og reducerer risikoen for fejl. Brady valgte B-595- vinyllabelerne i samråd med Woodlands Dairy. B-595 er en god alsidig opmærkningslabel, som sidder godt fast på stål, pudderlakeret metal, ru overflader, polypropylen og glas. Afdækkede kabler opmærkes med mærker af rustfrit stål og kabelbånd, så der opnås ekstra lang holdbarhed og yderligere fødevaresikkerhed. Hvis mærker af rustfrit stål ender i nogle af fødevarerne, kan de nemt findes ved hjælp af metaldetektorer.

røropmærkning
gulvopmærkning

Resultater: Optimeret fødevaresikkerhed, sikkerhed på arbejdspladsen og effektivitet

Woodlands Dairy har optimeret fødevaresikkerheden og sikkerheden på arbejdspladsen samt effektiviteten ved at dele vigtige oplysninger der, hvor det gør en forskel, ved hjælp af tydelige og holdbare skilte, labels og rørmærker. ”Det er et virkelig godt produkt”, sagde Theo Oosthuizen, overordnet tekniker hos Woodlands Dairy. ”Vi har førhen brugt andre rørmærker, men de endte altid med at falme. Jeg vil helt sikkert anbefale at bruge Brady-produkter igen fremover.”