menu

Skræddersyede skyggetavler til
effektiv lockout/tagout

Casestudie

I en stor e-handelsvirksomheds lagerbygninger bruges der meget synlige skræddersyede skyggetavler til at optimere effektiviteten af lockout/tagout og øge bevidstheden om sikkerhed på arbejdspladsen.

Udfordringen: At øge synligheden og effektiviteten af lockout/tagout

En stor e-handelsvirksomhed ønskede at øge sikkerheden under vedligeholdelse ved at gøre brugen af lockout/tagout nemmere og ved at øge synligheden for igangværende vedligeholdelsesprojekter, som kræver lockout/tagout, i deres lagerbygninger.

Løsningen: Skræddersyet hovedskyggetavle

Brady foreslog en skræddersyet hovedskyggetavle til at skabe den ønskede synlighed for igangværende vedligeholdelse med lockout. Hovedskyggetavlen blev installeret som et forsøg i en af vores kundes største lagerbygninger.

Skyggetavler gør lockout/tagout langt mere effektivt ved tydeligt at vise medarbejdere og kontrahenter, hvilke værktøjer de skal hente, og hvor de skal opbevares efter eftersyn af en maskine. Efter en prøveperiode blev hovedskyggetavlen finjusteret og præsenteret som et udgangspunkt på vores kundes andre lagre. Brady skræddersyede hovedversionen, så den tog højde for specifikke krav for de forskellige lagre, når det var nødvendigt.

Hver skyggetavle er 1,4 meter høj og består af paneler, som er 90 cm i bredden. Tavlen har afrundede hjørner og er lavet af 8-mm tykt hvidt plexiglas. Disse store tavler, der kan bestå af et eller flere paneler, har ”skygger” af hver enkel hængelås, enhed eller andet tilbehør til lockout/tagout, der bruges på specifikke områder af arbejdspladsen. Alle de tilsvarende lockout/tagout-værktøjer føjes til tavlen. Skyggetavler gør det meget nemt og effektivt for medarbejderne at finde de værktøjer, de skal bruge, og at hænge dem på plads igen efter at have efterset en maskine. De er også meget synlige på arbejdspladsen og er en konstant påmindelse om at huske på sikkerheden.

skyggetavler på chokoladefabrik

Skyggetaber i lagerbygninger

Resultater: Effektiv og meget synlig lockout/tagout

Den store e-handelsvirksomheds lagerarbejdere har nu lockout/tagout-løsninger lige ved hånden, så de kan beskytte dem selv under maskineftersyn. Lockout/tagout-hængelåse, -enheder og -tilbehør samt mærker hænger nu på store, meget synlige skyggetavler, som gør det nemt og hurtigt at hente de rette værktøjer til at beskytte medarbejderne.